fredag den 22. august 2014

Leavitt

Struktur:
  • 10% af omsætningen skal bruges til markedsføring
  • Udbetaling af løn til den nye medarbejder
  • Ansættelse af en medhjælper
  • Lars har et godt netværk i branchen

Personer:
  • Kursus i håndtering af e-handelsløsninger
  • Lars har en stor viden om tegneserier
  • Indkøb foretages udelukkende af Lars
  • Følge kundetrafikken på hjemmesiden
  • Lars har et godt netværk i branchen
  • Medhjælperen skal have en stor interesse for tegneserier og viden indenfor IT

Opgaver: 
  • Lave søgeordsoptimering
  • Indkøb af en ny laser/farveprinter
  • Omsætning det 1.år sættes til kr. 500.000
  • Indenfor 3 år skal firmaet have en markedsandel på 15%
  • Vedligeholdelse af hjemmesiden via browseren
  • Optælling af lageret
  • Indkøb af 2 nye kraftigere computere
  • E-handelsserveren hostes hos DanDomain.dk

Teknologi:
  • Komplet web-shop løsning købes hos DanDomain.dk

torsdag den 21. august 2014

How To:

I dag har jeg lavet en tutorial til hvordan man klipper nogle ud i Photoshop.
Det var en relativ nem opgave. Det svære var at finde et emne, men hvis man har et emne så er det bare at gå igang. Man skal tænke på at personen som vil bruge denne Tutorial ikke ved noget som helst. Det kan man lige så godt have som udgangspunkt. Ellers er det bare at komme igang og prøve at forklare det bedst muligt.
Her er mit resultat:












onsdag den 20. august 2014

Nintendo 3DS

En Nintende 3DS er en spillemaskine som har en 3D skærm. De andre Nintendo DS maskiner har ikke nogen 3D effekt. En Nintendo 3D bruger Augmented Reality(AR) som er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data, for eksempel ved brug af grafik og lyd. Man får et ekstra lag af information. Den ekstra information vil typisk ikke erstatte virkeligheden, men udvide den på en eller flere måder. Google Glass bruger også AR.
Nintende 3DS gør brug af bevægelses sensorer og Gyroskop.
Et gyroskop minder meget om en snurretop. Se i denne video mere præcis hvordan at det virker: 


Kinect

Til en Xbox findes der et system som kaldes Kinect. Det minder en smule og Nintende Wii, men det er langt mere udviklet. På en Wii har man en controller som man bruger til at spille med. Den opfanger ens bevæglser ved hjælp af controlleren. På Kincet har man ingen controller den kan opfange dine bevægleser helt uden. 

På Xbox's egen side skriver de dette om Kinect: 
Kinect bruger en bevægelsessensor til at spore din krop. Så det er ikke kun dine hænder og håndled, det drejer sig om, når du spiller. Det er dig og hele din krop, der er med i spillet. Dine arme, ben, knæ, håndled, hofter osv.
Når du spiller Kinect, oprettes der et digitalt skelet ud fra dine dybdedata. Så sensoren registrerer det, når du bevæger dig til venstre eller højre eller hopper rundt, og overfører dine bevægelser til spillet.
Kinect-id'et husker, hvem du er, ved at indsamle fysiske data, som gemmes i din profil. Så når du vil spille igen, kender Kinect dig allerede. Det betyder, at du hurtigt og nemt kan gå ind i et spil, lige når du har lyst.

Det er smart at der er opfundet noget som opfanger alle dine bevægelser. Jeg tror at det kan blive brugbart i frem tiden. Ikke kun til spil men i virkeligheden. Jeg kan ikke endnu sige præcis til hvad, men jeg er sikker på at det kan blive brugt. 

Billedet her er lånt af: atvguide.dk

Fremtidens menneske/maskine interaktion

I fremtiden kan alt jo ske. Men jeg tror at vi i fremtiden vil være mere og mere på medier. Mit bud på fremtidens interaktion er:


I fremtiden er computere og mobiler meget mere udviklede end nu. Computerne kan snakke med dig og udvikler sig med tiden. Du kan fortælle den hvad den skal gøre og den vil gøre det. Dog vil vi blive meget mere indelukkede og snakker næsten ikke med andre mennesker. Computeren vil blive din eneste ven og til sidst er der ingen menneske til menneske interaktion. Alt kommunikation vil fore gå gennem computeren. 
Jeg har set en film som faktisk passer helt på mit bud på fremtiden. Filmen hedder 'Her' og hander om en mand som får et nyt styresystem til sin computer. Han snakker mere og mere med sin computer og ender til sidst med at blive kærester med den. Styresystemet udviklede sig igennem hele filmen, jo mere at han snakkede med det. 
Her kan man læse mere om filmen 'Her'.
Allerede nu findes der et par briller som kan næsten det samme som en mobil. De hedder Google Glasses. Jeg tror at de vil blive mere og mere udbredt i løbet af de næste 10 år. De er starten til hele den fremtids interaktion mellem maskine og mennesker. Jeg tror at computere og mobiler vil blive menneskehedens ende. Allerede i dag er menneskerne næsten mere på sin mobil eller computer, end at det snakker med deres medmennesker. Jeg tror dog ikke at det vil blive imens at jeg lever, men om ca. 100år tror jeg at alle computere, mobiler osv. vil være hele menneskets liv.

tirsdag den 19. august 2014

IT

Øvelse 1: Undersøg hvor hurtig en moderne cpu er?

En moderne CPU er er ca. på 2-4 GHz

Øvelse 2: Overvej fordele og ulemper ved hver af de 3 typer lager?

Ulemper: 
  • RAM: Du mister dine ting når der ikke er strøm til. 
  • CPU: Det går langsomt.
  • Harddisk: Man kan løbe tør for plads.
Fordele:
  • RAM: Det går hurtigt.
  • CPU: Det bliver regnet hurtigt ud.
  • Harddisk: Husker dine gemte data.
Fordelen ved at have data på ram er at tingene går stærkt.
Fordelen ved cpu er at tingene bliver regnet hurtigt ud hvis det er hurtig adgang til et lagermedie.
Ulempen er at det går meget langsomt hvis der ikke er passende mængde data i dettet medie.

Øvelse 3: Hvilke RAM-størrelser er typisk i nu dagens computer?

Nutidens computer har omkring 2 gange 4 GB RAM DDR3. Skolens computer havde 2 gange 2 GB RAM

Øvelse 4: Der findes flere typer RAM, en af dem kaldes ddr-ram, find flere typer.
  • SDRAM
  • FPRAM
  • EDORAM



Lav dit navn om til et billede.

Der findes en måde at lave dit navn om til et billede. Jeg prøvede f.eks. med mit eget navn. 
Jeg skrev mit navn og min adresse i en note og gemte den som en .raw fil. Derefter åbnede jeg den i photoshop og det giver det resultat at der kommer en masse firkanter også kaldet pixels. Man kan også selv ændre i sit navn inde fra billedet. Ved at vælge 1 pixel og gøre den lysere og på samme tid gøre hele billedet 10% lysere ændrer det første tegn sig.

Sådan ser en computer ud.


Sådan ser en computer ud hvis du fjerner det ene sidestykke. Det kan virke uoverskueligt når man kigger på det første gang, men når man ved hvad de forskellige dele er, så bliver det en del nemmere at forstå.

Vi kan starte med CPU'en

Dette er computerens CPU.
Den centrale processor i en computer kaldes CPU (Central Processing Unit). CPU’en er den som udfører eller igangsætter alle de opgaver som den bliver sat til.
CPU:  Den fylder ikke mere end 3-4 5 kroner som er stablet ovenpå hinanden. Dog er det elektriske kredsløb kapslet ind i en størrer plastik firkant.  Bruger et sprog kaldes  ’maskinkode’. CPU’en kan flytte data, sammenligne indholdet af 2 registre og lægge 2(binære) tal sammen.  CPU’en har nogle lagerceller, de bliver kaldt registre. Hastigheden af CPU’en måles i MegaHertz(MHz) . F.eks. kan en 300 MHz CPU udføre 300 000 000 micro-instruktioner i sekundet. 

RAM(Hukommelse) er ensbetydende med computerens primære arbejds hukommelse. RAM står for Random Access Memory hvilket betyder at RAM er opbygget på en måde som giver mulighed for at få adgang til indholdet på vilkårligt placerede hukommelses-celler.  RAM og CPU arbejder sammen. For at CPU’en skal have adgang til informationer skal de ind igennem RAM først. RAM er volatil. Måleenheden for størrelsen af RAM er Byte f.eks. MegaByte og GigaByte.

Sådan ser computerens bundkort ud.
Forbindelsen mellem CPU og RAM etableres på Bundkortet. Bundkortet bruges til at binde alle computernes komponenter sammen. Det er bygget op omkring nogle datakanaler som kaldes busser.  Der er mange busser på et bundkort.

Dette er en del af computerens grafik kort.

AGP-port: Accellerated Graphics Port. Muliggør avanceret grafik og hurtige dataoverførsler fra RAM til skærm- og grafikkort.

Udvidelses-slot: Stik der muliggør at flere enheder kan få forbindelse til bundkortet og CPU’en. Det kan f.eks. være CD-Rom og harddisk. Sammen med den nye enhed leveres et printkort der passer ned i et stik på bundkortet fungerer som interface(bindeled) mellem hardwaren og softwaren.

ROM: Read Only Memory. En ROM-chip er en hukommelses chip hvor i at indholdet ikke kan ændres. Det kan kun læses og kan have påmonteret et stik der kigger bag ud af computer-kabinettet.

Chipsæt: Al datatransport på bundkoret styres af chipsættet. De kaldes ’sydbroen’ og ’nordbroen’. De er sammen med BIOS afgørende for om computeren er hurtig eller langsom.

CMOS: Er en lagerkomponent som indeholder systemopsætningen samt alle ændringer af systemet der har noget at gøre med indstillinger for ydre enheder. Den har brug for strøm da der kan ændres i CMOS-data.

BIOS: Basic Input Output System udgør kernen i al kommunikation mellem CPU’en og omverdenen.  Bios booter(starter) computeren, kontrollerer de oplysninger den har fået om de interne og ydre enheder. Den er ikke flygtig og beholder sit indhold selvom strømmen afbrydes.


mandag den 18. august 2014

Enkeltheden på websites.

Mange hjemmesider er svære at navigere rundt på og derfor ender mange brugere med at forlade sitet. Det ønsker man selvfølgelig ikke og derfor er det en god idé at gennemtænke sit design. Jeg har selv udset mig en side som kan være et eksempel:
http://www.rts.dk/
Hvis i tager et smut ind forbi denne side vil man næsten med det samme blive forvirret. Hvis du ovenikøbet er på din mobil, så er det en næsten umulig opgave. 
Vi fik idag en opgave som gik ud på at lave et design til RTS's mobil site. Personligt mener jeg at det skal være så enkelt som muligt. Der skal ikke være så mange fancy ting som popper op hele tiden og forstyrrer. Der ud over er det en god idé altid at holde sine ting enkelt hvis man skal nå flest brugere.
Vi har også skulle udtænke en browser som skulle fungerer kun ved at bruge 2 knapper. Intet andet. Man har ikke noget tastatur, mus eller mouse pad. Kun de 2 knapper. Det var en svær opgave men den blev da løst.

mandag den 26. maj 2014

Du bliver overvåget

Ja, helt simpelt. Du bliver overvåget hele tiden. Har du en telefon, både en smartphone eller en helt almindelig mobiltelefon så bliver du overvåget konstant. Du bliver altså overvåget på din computer og din mobil. Du kan ikke føle dig sikker overhovedet. 

Lad os nu sige at du bor på Frederiksberg, så bliver dit mobil signal opfanget af den nærmeste mast og den vil kunne fortæller hvor du befinder dig. 3 timer senere er du på arbejde i Roskilde og hele turen derned bliver også opfanget af master. Den eneste måde du kan undgå det på er ved at slukke din mobil, eller slet ikke have nogen. Det kunne også være at du sender en sms, imens du er i Roskilde og modtageren er i Helsinge. Det bliver også noteret i ej slags logfil. 

Ingen er sikre mere og du har ikke noget 'privat liv'. Det er ved at tage overhånd, mener jeg. Dog er der intet som du kan gøre ved det...
Pas derfor på derude.

Persondataloven

Persondataloven

Persondataloven er for alle, men specielt dig som vil have ret til at bestemme f.eks. hvilke billede som skal ligge af dig på nettet. Herunder er nogle få råd til hvordan du skal forholde dig. 
OBS. Alle rådene er fra datatilsynet.dk


Pas på dig selv på nettet

  • Du bestemmer selv, hvad du vil dele med hvem!
  • Tænk dig om, inden du lægger noget ud på nettet.
  • Vær sikker på, at du har lyst til, at alle mennesker, også dine forældre og lærere, ser de ting, du skriver, og de billeder, du lægger ud.
  • Opretter du en profil på en hjemmeside, så undersøg privacy indstillingerne, så du kan kontrollere, hvor meget information andre brugere kan se om dig.
  • Læs jævnligt betingelserne for en bruger på en hjemmeside, så du kan følge med i, hvad dine oplysninger bruges til.
  • Pas på dine passwords/adgangskoder og skift dem ofte ud.
  • Oplever du noget ubehageligt på nettet, så fortæl det til dine forældre eller en anden voksen.

Når jeg lægger billeder på nettet

  • Du må gerne lægge billeder af dig selv ud på nettet.
  • Men husk at tænke på, om det er et billede, som du har lyst til, at alle mennesker skal kunne se.
  • Hvis du lægger et billede af en af dine venner ud på nettet, så skal du huske at spørge din ven, om det er ok.
  • Du skal fortælle din ven, hvilket billede du vil lægge ud og på hvilken hjemmeside.
  • Du må ikke lægge et andet billede ud end det, som din ven har givet dig lov til. Du må heller ikke lægge billedet på en anden hjemmeside, end den du har fået lov til.
  • Hvis din ven senere siger til dig, at han eller hun ikke længere vil have billedet liggende, så skal du fjerne det igen.

Når jeg vil have noget fjernet fra nettet

  • Du skal kontakte den person, der er ansvarlig for hjemmesiden, og bede ham eller hende om at fjerne oplysningerne om dig.
  • Hvis den ansvarlige for hjemmesiden ikke vil fjerne oplysningerne, kan du kontakte Datatilsynet.

Når jeg skriver på nettet

  • Du må gerne skrive ting om dig selv på nettet.
  • Husk at tænke på, om du har lyst til, at alle mennesker læser det.
  • Du skal tænke dig godt om, inden du skriver noget om andre på nettet.
  • Du kan komme til at såre nogen, hvis du skriver noget, der ikke passer, eller noget, der er en hemmelighed.
  • Du kan blive straffet med bøde eller fængsel, hvis du skriver en meget grov løgn om en anden person.


Privatlivet på nettet

På nettet kan man ikke skjule noget, alt det du laver bliver gemt. Du har vel lagt mærke til at der tit dukker reklamer op når du besøger nogle websites. De er for det meste altid relevante for lige netop dig. Det er de fordi at du sætter spor og de derved henter nogle informationer om dig. Hvis du nu er helt vild med biler og søger på den dagligt, så vil der med meget høj sandsyglighed dukke reklamer op omhandlende biler. 

Jeg håber også at du har prøvet at skrive en søgning på google.com. Tit når vi går på google skriver vi tit en søgning men får aldrig trykket søg, da vi finder ud af at vi vil søge på noget andet. Tag f.eks. ordet 'Hund'. Hvis jeg nu går ind på google og starter med at skrive et 'h' så har google allerede opfanget at jeg har skrevet det og generere en søgning. Den husker altså at jeg har skrevet et 'h' også selvom at jeg aldrig a´har trykket send. Derfor så ved google rigtig meget om os, nok også mere end vi føler at de har behov for.

Du kan sikre dine accounts på nettet med to-faktor sikkerhed. Det betyder at når du logger ind på f.eks. din mail så får du også en kode sendt på den mobil. Derved har du to 'koder' og du er mere sikret. 
En mand kaldet Naoki Hiroshima har fundet ud af vigtigheden ved sikkerhed. I kan læse hans artikel her: https://medium.com/cyber-security/24eb09e026dd
Kort fortalt så blev han udsat for et angreb af en person som meget gerne ville have hans Twitter account. Det hele endte ud i at Naoki fik hacket hans email og endte til sidst med at opgive sit Twitter navn @n.

På siden http://www.maxa-tools.com/cookie-privacy.php kan du se hvad nettet ved om dig. Klik på linket og den finder mange informationer omkrig dig, via din IP-adresse. Den kan sige hvor du befinder dig, om du er logget ind på facebook eller hvilke plugins du har oppe at køre.

Man skal passe på med hvad man laver på nettet. En 5 år gammel Facebook status kan give dig bagslag i dag. Et tweet om hvor meget du hader din chef kan koste dig jobbet. Pas derfor på når du bevæger dig rundt på nettet.

Netværket

Et datanet eller computernetværk er en samling computere forbundet af netværksudstyr så de kan udveksle data.
IP adresser er noget som alle computere har, og de der til så vi kan finde hinanden
Ens nætværk er delt op i lag. Et lag er en protokol f.eks. DHCP server, Http og ftp.
Men bliver tildelt en IP adresse af sin DHCP. Til computere er ip-adressen dynamisk og f.eks. til printere er den statisk.

fredag den 23. maj 2014

It-sikkerhed

Persondataloven:

En lov som skal beskytte borgernes personfølsomme oplysninger.
Den gælder for alle elektroniske oplysninger men også manuelle oplysninger som er registreret i et register.
Der findes et datatilsyn som består af it-sikkerheds konsulenter og jurister.

De områder man er sårbar er bla.: 



  • Sociale medier
  • Email
  • Skatteoplysninger
  • Kreditkort
  • Netbank
Man kan beskytte sig med kryptering. F.eks. hvis man vil sende tallet 15o kan man krypterer tallet ved at gange tallet med 2 og plusse med 23. Ham som modtager tallet har en nøgle til at låse krypteringen op. Derved kan en hacker ikke se det egentlige tal.


Http er ikke sikkert men der er kommet en anden version kaldet Https. Https skulle være mere sikkert end Http. Dog er noget aldrig 100% sikkert, da alt kan hackes.
Http og Https er det som står øverst oppe i adresselinjen. S'et i Https står sjovt nok for security.

Der findes også noget som hedder private key og public key.
Det kan illustreres med dette billede fra: www.data-processing.hk
www.data-processing.hk
SSL er en tredjepart i forbindelsen med sikkerheden. De sørger for at brugeren kan føle sig sikker og derved får man også et synligt bevis på sit site på at du har en sikker side.


Hvordan kan vi beskytte os?

  • Opdateringer
  • Firewall
  • Antivirus program

Hackere:

  • White hats
  • Black hats

Malware:

Malicious software(ondskabsfuldt software)

Typer af Malware:
  • Virus
  • ORM
    • replikerer sig sel
    • lever på nettet
    • behøver ikke at være knyttet til et bestemt program
    • behøver ikke at være skadelig udover at æde båndbredde
  • Trojanske heste
    • Ligner et pålideligt program men sender virus/orm rundt på din computer.

onsdag den 21. maj 2014

Internettets udvikling

I dag er det internet vi er på version 2.0 Dog er vi hurtigt på vej til version 3.0.

2.0 er den version af internettet som lader brugeren kommunikere med andre brugere. F.eks. via en blog eller et andet socialt medie. Man har med andre ord også lov til at være 'forfatter' og lave sine egne ting på. 

3.0 er en ny og smartere version som lader vores forskellige enheder tale sammen. Derudover er det også en slags overvågning af det som du laver på internettet. Hvis du interesserer dig for biler og tit læser om dem vil der højest sandsynligt dukke reklamer op netop målrettet til dig om biler. Du bliver altså overvåget hele tiden over nettet.

Min personlige mening er at det er helt fint at nettet bliver tilpasset til hver enkel person, dog kan det godt tage overhånd. Men der er intet at gøre ved det. Internettet udvikler sig hurtigere en vi kan nå at opdage det og vi kan ikke stoppe det.

Internettets udvikling

(Tag forbehold for fejl)

før 1980:

  • ftp(1972)

  •  SQL(1974) 

  •  Databaser

  • ca.1980:
    • IRC(1988)
    • MMO(1989-1991)
    • MacOS(1984)
    • WindowsOS(1985)

    ca.1990

    • rdf(1995-1997)
    • HTTP(1991)
    • HTML(1993) 
    • AJAX(1990'erne)
    • P2P(1999)
    • JavaScript(1995)
    • RSS(1999)
    • XML
    • Email
    • Websites
    • Fil servere
    • Fil systemer
    • Kollaborativt software



    ca.2000

    • Social Media Sharing
    • Portaler
    • Nøgleords søgning
    • Web blogs
    • Semantisk
    • Intelligente personlige agenter
    • Wiki'er


    ca.2010

    bca.2020

    tirsdag den 20. maj 2014

    Webtypologi

    Informative:



    Argumenterende:



    Underholdene:



    Kommunikative:

    Laswells kommunikationsmodel

    Laswells kommunikationsmodel blev udviklet i 1948 af Harold Laswell.

    fagproeven.com
    Afsender/Hvem:
    Med hvem spørges der ind til tekstens afsender. Det behøver ikke at være en person, men kan også være  et politisk parti, en virksomhed osv.

    Budskab/Siger hvad:
    Med hvad spørges der ind til tekstens budskab eller indhold. Budskabet kan f.eks være informationer eller en bestemt holdning, som afsenderen ønsker at fortælle til sine læsere/modtagere.

    Medie/I hvilken kanal:
    Med hvilken kanal spørges der ind til tekstens indhold. Det kan bla. betyde genren og valget af medie(F.eks. sociale medier).

    Modtager/Til hvem:
    Med til hvem spørges der ind til tekstens modtager og målgruppe. Her kan man tænke på hvem som er modtager, hvilke forventninger modtagerne har til afsenderen (både positiv, neutral, negativ), og hvordan modtagerne påvirkes gennem teksten (f.eks til en bestemt holdning eller handling).

    Efftekt:
    Med hvilken effekt spørges der ind til resultatet af kommunikationen, dvs. hvordan modtagerne reagerer på afsenderens budskab.

    Ophavsret

    Ophavsrets loven er en lang inviklet lov, med mange under "love/ret". Der er bla. respekt retten, faderskabs retten. 
    F.eks. hvis en kunster har lavet et værk har familien stadigvæk ophavsretten helt op til 70 år efter kunstnerens død. Men hvis du har taget et billede, er din ophavsret kun 50 år fra den dag fotografiet er taget. 
    Der står i § 63.:
    § 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:

    1) Den ledende instruktør,
    2) drejebogsforfatteren,
    3) dialogforfatteren og

    4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
    Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.
    Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.
    Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.

    Hvis jeg nu har taget et billede af 'Den Lille Havfrue' må jeg ikke bruge det til en reklame der kommer mig til gode. F.eks. et turist firma som tilbyder bus-rejser rundt i Danmark. De vil gerne have hele deres bus dækket med billeder af 'Den Lille Havfrue'. De har selv taget billedet, men de må stadig væk ikke bruge det på deres bus. De skal først have lov til det.

    Ophavsretten er også det samme som den Amerikanske 'copyright' som ofte bliver vist med et lille 'c' tegn. Det modsatte begreb hedder 'copyleft', det betyder at man frit kan tage og bruge det som er mærket med copyleft. Bla. bruger Wikipedia copyleft.

    Som før nævnt findes der også en faderskabsret. Den sørger for at du har ret til at få dit navn nævnt når dit værk bliver fremvist. Respektretten er til for at dine værker bliver respekteret. Hvis en fremviser af dit værk redigerer for meget i det er det brud på respektretten. Der står i § 3.:


    § 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
    Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
    Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

    Kilde