Ophavsret

Ophavsrets loven er en lang inviklet lov, med mange under "love/ret". Der er bla. respekt retten, faderskabs retten. 

F.eks. hvis en kunster har lavet et værk har familien stadigvæk ophavsretten helt op til 70 år efter kunstnerens død. Men hvis du har taget et billede, er din ophavsret kun 50 år fra den dag fotografiet er taget. 

Der står i § 63.:

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:

1) Den ledende instruktør,

2) drejebogsforfatteren,

3) dialogforfatteren og

4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.

Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.

Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.

Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.

Hvis jeg nu har taget et billede af 'Den Lille Havfrue' må jeg ikke bruge det til en reklame der kommer mig til gode. F.eks. et turist firma som tilbyder bus-rejser rundt i Danmark. De vil gerne have hele deres bus dækket med billeder af 'Den Lille Havfrue'. De har selv taget billedet, men de må stadig væk ikke bruge det på deres bus. De skal først have lov til det.

Ophavsretten er også det samme som den Amerikanske 'copyright' som ofte bliver vist med et lille 'c' tegn. Det modsatte begreb hedder 'copyleft', det betyder at man frit kan tage og bruge det som er mærket med copyleft. Bla. bruger Wikipedia copyleft.

Som før nævnt findes der også en faderskabsret. Den sørger for at du har ret til at få dit navn nævnt når dit værk bliver fremvist. Respektretten er til for at dine værker bliver respekteret. Hvis en fremviser af dit værk redigerer for meget i det er det brud på respektretten. Der står i § 3.:

§ 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.

Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.

Kilde