Ja, helt simpelt. Du bliver overvåget hele tiden. Har du en telefon, både en smartphone eller en helt almindelig mobiltelefon så bliver du overvåget konstant. Du bliver altså overvåget på din computer og din mobil. Du kan ikke føle dig sikker overhovedet.
Lad os nu sige at du bor på Frederiksberg, så bliver dit mobil signal opfanget af den nærmeste mast og den vil kunne fortæller hvor du befinder dig. 3 timer senere er du på arbejde i Roskilde og hele turen derned bliver også opfanget af master. Den eneste måde du kan undgå det på er ved at slukke din mobil, eller slet ikke have nogen. Det kunne også være at du sender en sms, imens du er i Roskilde og modtageren er i Helsinge. Det bliver også noteret i ej slags logfil.
Ingen er sikre mere og du har ikke noget 'privat liv'. Det er ved at tage overhånd, mener jeg. Dog er der intet som du kan gøre ved det...
Pas derfor på derude.
mandag den 26. maj 2014
Persondataloven
Persondataloven
Persondataloven er for alle, men specielt dig som vil have ret til at bestemme f.eks. hvilke billede som skal ligge af dig på nettet. Herunder er nogle få råd til hvordan du skal forholde dig.
OBS. Alle rådene er fra datatilsynet.dk.
Pas på dig selv på nettet
- Du bestemmer selv, hvad du vil dele med hvem!
- Tænk dig om, inden du lægger noget ud på nettet.
- Vær sikker på, at du har lyst til, at alle mennesker, også dine forældre og lærere, ser de ting, du skriver, og de billeder, du lægger ud.
- Opretter du en profil på en hjemmeside, så undersøg privacy indstillingerne, så du kan kontrollere, hvor meget information andre brugere kan se om dig.
- Læs jævnligt betingelserne for en bruger på en hjemmeside, så du kan følge med i, hvad dine oplysninger bruges til.
- Pas på dine passwords/adgangskoder og skift dem ofte ud.
- Oplever du noget ubehageligt på nettet, så fortæl det til dine forældre eller en anden voksen.
Når jeg lægger billeder på nettet
- Du må gerne lægge billeder af dig selv ud på nettet.
- Men husk at tænke på, om det er et billede, som du har lyst til, at alle mennesker skal kunne se.
- Hvis du lægger et billede af en af dine venner ud på nettet, så skal du huske at spørge din ven, om det er ok.
- Du skal fortælle din ven, hvilket billede du vil lægge ud og på hvilken hjemmeside.
- Du må ikke lægge et andet billede ud end det, som din ven har givet dig lov til. Du må heller ikke lægge billedet på en anden hjemmeside, end den du har fået lov til.
- Hvis din ven senere siger til dig, at han eller hun ikke længere vil have billedet liggende, så skal du fjerne det igen.
Når jeg vil have noget fjernet fra nettet
- Du skal kontakte den person, der er ansvarlig for hjemmesiden, og bede ham eller hende om at fjerne oplysningerne om dig.
- Hvis den ansvarlige for hjemmesiden ikke vil fjerne oplysningerne, kan du kontakte Datatilsynet.
Når jeg skriver på nettet
- Du må gerne skrive ting om dig selv på nettet.
- Husk at tænke på, om du har lyst til, at alle mennesker læser det.
- Du skal tænke dig godt om, inden du skriver noget om andre på nettet.
- Du kan komme til at såre nogen, hvis du skriver noget, der ikke passer, eller noget, der er en hemmelighed.
- Du kan blive straffet med bøde eller fængsel, hvis du skriver en meget grov løgn om en anden person.
Privatlivet på nettet
På nettet kan man ikke skjule noget, alt det du laver bliver gemt. Du har vel lagt mærke til at der tit dukker reklamer op når du besøger nogle websites. De er for det meste altid relevante for lige netop dig. Det er de fordi at du sætter spor og de derved henter nogle informationer om dig. Hvis du nu er helt vild med biler og søger på den dagligt, så vil der med meget høj sandsyglighed dukke reklamer op omhandlende biler.
Jeg håber også at du har prøvet at skrive en søgning på google.com. Tit når vi går på google skriver vi tit en søgning men får aldrig trykket søg, da vi finder ud af at vi vil søge på noget andet. Tag f.eks. ordet 'Hund'. Hvis jeg nu går ind på google og starter med at skrive et 'h' så har google allerede opfanget at jeg har skrevet det og generere en søgning. Den husker altså at jeg har skrevet et 'h' også selvom at jeg aldrig a´har trykket send. Derfor så ved google rigtig meget om os, nok også mere end vi føler at de har behov for.
Du kan sikre dine accounts på nettet med to-faktor sikkerhed. Det betyder at når du logger ind på f.eks. din mail så får du også en kode sendt på den mobil. Derved har du to 'koder' og du er mere sikret.
En mand kaldet Naoki Hiroshima har fundet ud af vigtigheden ved sikkerhed. I kan læse hans artikel her: https://medium.com/cyber-security/24eb09e026dd
Kort fortalt så blev han udsat for et angreb af en person som meget gerne ville have hans Twitter account. Det hele endte ud i at Naoki fik hacket hans email og endte til sidst med at opgive sit Twitter navn @n.
På siden http://www.maxa-tools.com/cookie-privacy.php kan du se hvad nettet ved om dig. Klik på linket og den finder mange informationer omkrig dig, via din IP-adresse. Den kan sige hvor du befinder dig, om du er logget ind på facebook eller hvilke plugins du har oppe at køre.
Man skal passe på med hvad man laver på nettet. En 5 år gammel Facebook status kan give dig bagslag i dag. Et tweet om hvor meget du hader din chef kan koste dig jobbet. Pas derfor på når du bevæger dig rundt på nettet.
Jeg håber også at du har prøvet at skrive en søgning på google.com. Tit når vi går på google skriver vi tit en søgning men får aldrig trykket søg, da vi finder ud af at vi vil søge på noget andet. Tag f.eks. ordet 'Hund'. Hvis jeg nu går ind på google og starter med at skrive et 'h' så har google allerede opfanget at jeg har skrevet det og generere en søgning. Den husker altså at jeg har skrevet et 'h' også selvom at jeg aldrig a´har trykket send. Derfor så ved google rigtig meget om os, nok også mere end vi føler at de har behov for.
Du kan sikre dine accounts på nettet med to-faktor sikkerhed. Det betyder at når du logger ind på f.eks. din mail så får du også en kode sendt på den mobil. Derved har du to 'koder' og du er mere sikret.
En mand kaldet Naoki Hiroshima har fundet ud af vigtigheden ved sikkerhed. I kan læse hans artikel her: https://medium.com/cyber-security/24eb09e026dd
Kort fortalt så blev han udsat for et angreb af en person som meget gerne ville have hans Twitter account. Det hele endte ud i at Naoki fik hacket hans email og endte til sidst med at opgive sit Twitter navn @n.
På siden http://www.maxa-tools.com/cookie-privacy.php kan du se hvad nettet ved om dig. Klik på linket og den finder mange informationer omkrig dig, via din IP-adresse. Den kan sige hvor du befinder dig, om du er logget ind på facebook eller hvilke plugins du har oppe at køre.
Man skal passe på med hvad man laver på nettet. En 5 år gammel Facebook status kan give dig bagslag i dag. Et tweet om hvor meget du hader din chef kan koste dig jobbet. Pas derfor på når du bevæger dig rundt på nettet.
Netværket
Et datanet eller computernetværk er en samling computere forbundet af netværksudstyr så de kan udveksle data.
IP adresser er noget som alle computere har, og de der til så vi kan finde hinanden
Ens nætværk er delt op i lag. Et lag er en protokol f.eks. DHCP server, Http og ftp.
Men bliver tildelt en IP adresse af sin DHCP. Til computere er ip-adressen dynamisk og f.eks. til printere er den statisk.
IP adresser er noget som alle computere har, og de der til så vi kan finde hinanden
Ens nætværk er delt op i lag. Et lag er en protokol f.eks. DHCP server, Http og ftp.
Men bliver tildelt en IP adresse af sin DHCP. Til computere er ip-adressen dynamisk og f.eks. til printere er den statisk.
fredag den 23. maj 2014
It-sikkerhed
Persondataloven:
En lov som skal beskytte borgernes personfølsomme oplysninger.Den gælder for alle elektroniske oplysninger men også manuelle oplysninger som er registreret i et register.
Der findes et datatilsyn som består af it-sikkerheds konsulenter og jurister.
De områder man er sårbar er bla.:
- Sociale medier
- Skatteoplysninger
- Kreditkort
- Netbank
Man kan beskytte sig med kryptering. F.eks. hvis man vil sende tallet 15o kan man krypterer tallet ved at gange tallet med 2 og plusse med 23. Ham som modtager tallet har en nøgle til at låse krypteringen op. Derved kan en hacker ikke se det egentlige tal.
Http er ikke sikkert men der er kommet en anden version kaldet Https. Https skulle være mere sikkert end Http. Dog er noget aldrig 100% sikkert, da alt kan hackes.
Http og Https er det som står øverst oppe i adresselinjen. S'et i Https står sjovt nok for security.
Der findes også noget som hedder private key og public key.
Det kan illustreres med dette billede fra:
 |
Hvordan kan vi beskytte os?
- Opdateringer
- Firewall
- Antivirus program
Hackere:
- White hats
- Black hats
Malware:
Malicious software(ondskabsfuldt software)
Typer af Malware:
- Virus
- ORM
- replikerer sig sel
- lever på nettet
- behøver ikke at være knyttet til et bestemt program
- behøver ikke at være skadelig udover at æde båndbredde
- Trojanske heste
- Ligner et pålideligt program men sender virus/orm rundt på din computer.
onsdag den 21. maj 2014
Internettets udvikling
I dag er det internet vi er på version 2.0 Dog er vi hurtigt på vej til version 3.0.
2.0 er den version af internettet som lader brugeren kommunikere med andre brugere. F.eks. via en blog eller et andet socialt medie. Man har med andre ord også lov til at være 'forfatter' og lave sine egne ting på.
3.0 er en ny og smartere version som lader vores forskellige enheder tale sammen. Derudover er det også en slags overvågning af det som du laver på internettet. Hvis du interesserer dig for biler og tit læser om dem vil der højest sandsynligt dukke reklamer op netop målrettet til dig om biler. Du bliver altså overvåget hele tiden over nettet.
Min personlige mening er at det er helt fint at nettet bliver tilpasset til hver enkel person, dog kan det godt tage overhånd. Men der er intet at gøre ved det. Internettet udvikler sig hurtigere en vi kan nå at opdage det og vi kan ikke stoppe det.
2.0 er den version af internettet som lader brugeren kommunikere med andre brugere. F.eks. via en blog eller et andet socialt medie. Man har med andre ord også lov til at være 'forfatter' og lave sine egne ting på.
3.0 er en ny og smartere version som lader vores forskellige enheder tale sammen. Derudover er det også en slags overvågning af det som du laver på internettet. Hvis du interesserer dig for biler og tit læser om dem vil der højest sandsynligt dukke reklamer op netop målrettet til dig om biler. Du bliver altså overvåget hele tiden over nettet.
Min personlige mening er at det er helt fint at nettet bliver tilpasset til hver enkel person, dog kan det godt tage overhånd. Men der er intet at gøre ved det. Internettet udvikler sig hurtigere en vi kan nå at opdage det og vi kan ikke stoppe det.
Internettets udvikling
(Tag forbehold for fejl)
før 1980:
ftp(1972)
SQL(1974)
Databaser
ca.1980:
- IRC(1988)
- MMO(1989-1991)
- MacOS(1984)
- WindowsOS(1985)
- rdf(1995-1997)
- HTTP(1991)
- HTML(1993)
- AJAX(1990'erne)
- P2P(1999)
- JavaScript(1995)
- RSS(1999)
- XML
- Websites
- Fil servere
- Fil systemer
- Kollaborativt software
ca.2000
- Social Media Sharing
- Portaler
- Nøgleords søgning
- Web blogs
- Semantisk
- Intelligente personlige agenter
- Wiki'er
ca.2010
bca.2020
tirsdag den 20. maj 2014
Webtypologi
Informative:
Argumenterende:
Underholdene:
Kommunikative:
- Nyhedsformidling
- Offentlige service
- Den lille interesseorganisation
Argumenterende:
- Globale kommercielle websted
- Lokale kommercielle websted
- Det ideologiske websted
- rødekors.dk
- greenpeace.com
- sf.dk
- Mellemfolkelige organisioner
- rødekors.dk
- lægerudengrænser.dk
- unicef.com
Underholdene:
- Det underholdningsorienterede websted
- Det private websted
Kommunikative:
- Søgerobotter
- Portaler
Laswells kommunikationsmodel
Laswells kommunikationsmodel blev udviklet i 1948 af Harold Laswell.
Afsender/Hvem:
Med hvem spørges der ind til tekstens afsender. Det behøver ikke at være en person, men kan også være et politisk parti, en virksomhed osv.
Budskab/Siger hvad:
Med hvad spørges der ind til tekstens budskab eller indhold. Budskabet kan f.eks være informationer eller en bestemt holdning, som afsenderen ønsker at fortælle til sine læsere/modtagere.
Medie/I hvilken kanal:
Med hvilken kanal spørges der ind til tekstens indhold. Det kan bla. betyde genren og valget af medie(F.eks. sociale medier).
Modtager/Til hvem:
Med til hvem spørges der ind til tekstens modtager og målgruppe. Her kan man tænke på hvem som er modtager, hvilke forventninger modtagerne har til afsenderen (både positiv, neutral, negativ), og hvordan modtagerne påvirkes gennem teksten (f.eks til en bestemt holdning eller handling).
Efftekt:
Med hvilken effekt spørges der ind til resultatet af kommunikationen, dvs. hvordan modtagerne reagerer på afsenderens budskab.
 |
| fagproeven.com |
Med hvem spørges der ind til tekstens afsender. Det behøver ikke at være en person, men kan også være et politisk parti, en virksomhed osv.
Budskab/Siger hvad:
Med hvad spørges der ind til tekstens budskab eller indhold. Budskabet kan f.eks være informationer eller en bestemt holdning, som afsenderen ønsker at fortælle til sine læsere/modtagere.
Medie/I hvilken kanal:
Med hvilken kanal spørges der ind til tekstens indhold. Det kan bla. betyde genren og valget af medie(F.eks. sociale medier).
Modtager/Til hvem:
Med til hvem spørges der ind til tekstens modtager og målgruppe. Her kan man tænke på hvem som er modtager, hvilke forventninger modtagerne har til afsenderen (både positiv, neutral, negativ), og hvordan modtagerne påvirkes gennem teksten (f.eks til en bestemt holdning eller handling).
Efftekt:
Med hvilken effekt spørges der ind til resultatet af kommunikationen, dvs. hvordan modtagerne reagerer på afsenderens budskab.
Ophavsret
Ophavsrets loven er en lang inviklet lov, med mange under "love/ret". Der er bla. respekt retten, faderskabs retten.
F.eks. hvis en kunster har lavet et værk har familien stadigvæk ophavsretten helt op til 70 år efter kunstnerens død. Men hvis du har taget et billede, er din ophavsret kun 50 år fra den dag fotografiet er taget.
Der står i § 63.:
§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår. For filmværker varer ophavsretten dog, indtil 70 år er forløbet efter dødsåret for den længstlevende af følgende personer:
1) Den ledende instruktør,
2) drejebogsforfatteren,
3) dialogforfatteren og
4) komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i filmværket.
Stk. 2. Når et værk er offentliggjort uden angivelse af ophavsmandens navn, alment kendte pseudonym eller mærke, varer ophavsretten, indtil 70 år er forløbet efter udgangen af det år, da værket blev offentliggjort. Består værket af flere dele, bind, hæfter, numre eller serier, gælder der en særskilt beskyttelsestid for hver enkelt del.
Stk. 3. Hvis ophavsmanden i løbet af det nævnte tidsrum bliver angivet i overensstemmelse med § 7, eller hvis det bliver oplyst, at han er død, før værket blev offentliggjort, regnes gyldighedstiden efter stk. 1.
Stk. 4. For værker, som ikke er offentliggjort, og hvis ophavsmand ikke er kendt, varer ophavsretten i 70 år efter udgangen af det år, hvor værket blev skabt.
Hvis jeg nu har taget et billede af 'Den Lille Havfrue' må jeg ikke bruge det til en reklame der kommer mig til gode. F.eks. et turist firma som tilbyder bus-rejser rundt i Danmark. De vil gerne have hele deres bus dækket med billeder af 'Den Lille Havfrue'. De har selv taget billedet, men de må stadig væk ikke bruge det på deres bus. De skal først have lov til det.
Ophavsretten er også det samme som den Amerikanske 'copyright' som ofte bliver vist med et lille 'c' tegn. Det modsatte begreb hedder 'copyleft', det betyder at man frit kan tage og bruge det som er mærket med copyleft. Bla. bruger Wikipedia copyleft.
Som før nævnt findes der også en faderskabsret. Den sørger for at du har ret til at få dit navn nævnt når dit værk bliver fremvist. Respektretten er til for at dine værker bliver respekteret. Hvis en fremviser af dit værk redigerer for meget i det er det brud på respektretten. Der står i § 3.:
Kilde
- § 3. Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
- Stk. 2. Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart.
- Stk. 3. Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.
Kilde
Abonner på:
Opslag (Atom)